Arkitektur og design

Indretningen på Nobis Hotel er skabt i samarbejde med Wingårdhs, et af Sveriges mest hyldede arkitektfirmaer, under ledelse af stjernearkitekt Gert Wingårdh. Wingårdhs har tidligere stået bag indretningen af Miss Clara Hotel i Stockholm for Nobis Hospitality Group.   

Dansk klassicisme, som bygningen, der huser Nobis Hotel Copenhagen, er et pragteksempel på, er noget ganske særligt. I hovedbygningen har vi udvist omtanke og respekt ved at fremhæve hver eneste detalje i den originale arkitektur og indretning og tilføjet naturmaterialer af den ypperste kvalitet, blandt andet marmor, sten, træ og glas, i en diskret farvepalet, som løftes af smukke, dybgrønne indslag” – Gert Wingårdh, Wingårdhs.

I forbindelse med indretningen af Nobis Hotel Copenhagen har Wingårdhs arbejdet ud fra en række kerneværdier, som er vigtige for Nobis Hospitality Group: ægthed, ærlighed, kvalitet, omtanke og detaljerigdom. Vi har designet dette hotel i København, for at vores gæster skal kunne nyde og frydes over at bo her. Derfor er indretningen ikke prangende, flamboyant eller selvfed, men afdæmpet og diskret. Bygningens majestætiske rummelige indre og de mange kunstfærdige og elegante detaljer skaber i sig selv en storslået atmosfære. Den neoklassicistiske arkitektur møder moderne klassisk design og kombineres med sjove og sofistikerede indslag og et utraditionelt twist her og der.

Værelserne er malet i mættede og beroligende blågrønne nuancer og har massive franske parketgulve og høje, hvidmalede sprossevinduer. Badeværelserne er klædt i grå Bardiglio-marmor fra Italien.

Alle møbler er kendetegnet af kvalitet og godt håndværk og er karakteriseret af buede linjer, som afspejler formen i bygningens originale vinduer. Vi har nøje udvalgt materialer, som ældes med ynde. Nordiske designklassikere fra forskellige æraer kombineres med og står i kontrast til møbler, lamper og tæpper, som er specialdesignet til Nobis Hotel Copenhagen for at skabe et personligt, imødekommende, indbydende og elegant hotel. 

Our website uses cookies to provide you with the best possible experience and service. By closing this banner or by continuing to use the website you accept the use of cookies and agree to our privacy policy. For more information, please review our Privacy Policy | Cookie Policy Close